Fyraftensflyv ved Ejerslev havn 18.09.14

Skrevet af Anja Svenstrup til .

De lokale oppe fra Nordmors havde meldt ud at der i denne omgang nok kunne blive noget flyv og noget is at hente på deres østskrænt deroppe. Samtidig stod undertegnende i den situation ikke at have haft specielt travlt på jobbet den dag og derfor havde mulighed for at flexse lidt.. Endvidere lå der også en Nova Ion 3 og brændte efter at få sin skræntdebut i DK. Nu hvor den jo også lige havde fået sin bjergdebut tilbage i uge 35;)

Så kl. 13.30 rullede Nissan Micraèn mod Mors som mål. Det var dog ikke 100% sikkert, så aftalen var først at Allan Dige fra Parafun lige skulle tjekke vejrudsigten igen og ringe mig op på vejen med en sidste thumps up ang. vinden. (Ellers var plan B faktisk at joine jer andre på Helnæs Øst, hvis det nu ikk skulle være..;))

Men så kom der jo en endelig godkendelse da bilen var nået omkring lillebæltsbroen. Og så var det ellers bare at fortsætte den lange valfart, og desuden også mod hvad man nok kunne kalde en mere "Anja-venlig" skrænt ;)

Det sats kunne heldigvis godt betale sig at tage. Også selvom der var lidt go vind i starten. Men den faldt og stabiliserede sig yderligere hvorefter alle fremmødte (4+musvågen) fik fløjet helt frem til solnedgang :-) Hvad is angår var der dog desværre sæsonlukket ved havnen, så vi måtte nøjes med at runde den gode dag af med øl og Faxe kondi :-D

Så den dag fik også både skærmen og bilen lidt at leve af, og undertegnende nåede hjem præcis til midnat... Og så op igen kl. 05.30 og på arbejd-arbejd igen næste dag;). Men ved i hvad, når glæden og tilfredsheden er der så kommer trætheden først meget meget senere ;-)

Billeder følger i billedgalleri